Af helvede til eller ad helvede til

Under rejsen mod Helvedes porte stødte jeg på Møghunden i al sin afkræftede og uhyggelige fremtoning. Med utøjlelig plage i sin slidte pels og en forpint positur observerede jeg dens udseende, mens den igen granskede mig med sine blodskudte øjenhuler. Dette hundelignende væsen, Anubis, den genetisk modificerede Kerberos, Pluto som Hades, det plutokratiske samfunds vagthund, satanisternes sporhund, teknokratiets tæve, Helvedes evige logrende hale.

Og jeg fik øje på: Den skammelige hund, ledsaget af en kvalmende gul hest. Og den, der sad på ridedyret, bar en bog med dobbelt bogføring for veludført åger. Dette guddommelige slam, som bærer alverdens rigdomme i sine kloakdybe bukselommer. Når det sjette segl brydes, og Solen formørkes fuldstændigt, og Månen forvandles til blod.

Og Jordens herskere, mægtige mænd, generaler og velhavende individer, skider deres bukser i panik over deres egen frygt. Og jeg så kilometerlange rækker af afhuggede hoveder på spid, forkullede lig på bål, endnu levende kroppe på hjul og spids som kødstykker i en grotesk grillfest for Kejseren. Foran Helvedes Porte fandt jeg kødfulde formationer af wannabes og løse kanoner.

Til Helvedes Engle, og husk at den første er gratis, men den næste koster dig hele din arm. Og husk desuden, at ingen gyldne, fordærvede eller transfugt genetisk ændrede kan krydse din dørtærskel, medmindre du selv har budt dem indenfor. Hvem lytter til dine klager den dag, nihilisterne er inviteret til at besørge på dit gulvtæppe?

Derefter så jeg en mængde basunkindede trompetblæsere udtrække deres evige fordømmelser og beskyldninger om skurkagtig statsdrift rettet mod selve ofrene for denne skurkagtige virksomhed. Jeg så en levende drøm om Et Nyt Jerusalem med en Ny Verdensorden efter et nyt Armageddon. Våd som inderlårene på den Babyloniske Hore for det udvalgte folk, der skærer otte dage gamle børn i stykker blandet med blodet fra de, der i henhold til ritualet og kalenderens og tallenes magiske love, bidrager med blodofre.

På samme måde som det ikke var helt klart, hvorvidt Helvedeshunden var undsluppet gennem Porten, eller om den var blevet sendt op ad vejen til menneskenes verden for at fortære deres kød. Og jeg så en usædvanlig forsamling af filosofiske narre, fallerede frihedshøjtidelighed, korrumperede korrekthedsfanatikere, ideologiske nytte-idioter og globalistiske gulvvaskere.

Der var en dødlignende aktivitet af ansøgere til forskellige livs- eller snarere dødsstillinger som tjenende ånder for det omvendte oligarki, De Værstes Vælde, Hundehovedernes Hierarki. Ved Porten bevidnede jeg en utugtig handel, hvor forbipasserende blev tilbudt kødstykker fra de levendes land med menutitler som: Kannibalens Natmad, pædofil børnemenu, fars af placenta, marineret abort, organdoneret indvolde, halal-stil afhuggede hænder og anden ren profit, ikke-sjæle-mad fra Helvede.

I det andet hjørne så jeg Moder Teresa i samtale med en nonne fra et irsk børnehjem om den velsignede virkning af børnemishandling i Guds navn. Ingen af dem syntes at være bevidste om, at de var havnet i Helvede, for det lignede jo det sted, de kom fra. Og jeg så dem, der var indehavere af bekvem dobbelt statsborgerskab. Jeg tænker ikke her på de almindelige typer med US-Zionist-pas, så de kunne undslippe retsforfølgelse for terrorvirksomhed, landsforræderi og medvirken til forbrydelser mod menneskeheden ved hjælp af masseødelæggelsesvåben og folkemord — og pædofil forlystelse efter arbejdstid.

Jeg tænker på dobbelt adgang til både de levendes og de udødes rige. Og jeg så horder af hyklere, sværme af sadister, flokke af formastelige formidlere og formøblere af en formue i bestikkelse for at formalisere journalistik og historie til en fordærvet, formaliseret formummelse af menneskenes virkelighed. Dette er jo ikke engang Apokalypsen, tænkte jeg, dette er Anti-Åbenbaringen, Apo-kollapsis, sammenfaldet af påståede tilfældigheder.

Intet er tilfældigt på trods af tilkaldte teoretikere om tilfældigheder, der prædiker om, at ALT er tilfældigt, hvilket betyder, at INTET er forklarligt, og skulle du foreslå blot at antyde, hvorvidt noget andet måske kunne være tilfældet i lyset af opdukkede fakta, fakta og atter fakta, så er du dømt ude med rødt kort i panden for evigt. Jeg havde forventet Helvedes flammer, men jeg så lys, lys og atter lys i uendelige rækker i et luciferisk orgie af gadelamper, billygter, vindueslys, reklamelys i skyskraberstørrelse, displaylamper, laserlys, standbylamper, advarselsblink, levende og døde lys — og der var ingen stjerner på Himlen, for der var intet mørke.

Og jeg så en evig transmission af glitrende mediesild udførende meningsløs gestik, kopulerende transkønnetheder, perverterede barnagtigheder, et Absurdium af iscenesatte skænderier om latterlige ligegyldigheder, et Gomorra af sadismer iblandet prime-time indslag af folkemord forklædt som frihedskamp, et Hollywood af selvfedmer, et CNN af åbenlyse fake-news løgne, et Disney af sodomistisk-virtuelle realityshows — med Jimmy Saville som studievært.

Og jeg hørte lyd, lyd og atter lyd fra motorer og maskiner, en Distortionsfest af opmærksomhedssyge jingles fra højttalere og skærme, et Tivoli af helvedes hundeglam og krageskrig, og en kakafoni af snakken fra menneskelignende og ikke-lignende stemmer tilsammen resulterende i umuliggørelsen af forståelighed, kommunikation og egentlig tankevirksomhed — og stilhed fandtes ingen steder på intet tidspunkt.

Den, som har øre, han hører, hvad medierne mumler for menighederne. Og jeg kom til sidst til pladsen i midten af Helvede, langt bag dens porte og murværker, der igen lå milevidt bag dens tilsodede indfalds- og affaldsveje, tilstoppede afkørsler og tilkørsler, ringveje, udveje og bagveje med endeløse trafikpropper og -får og trækheste, sorte, grå og gustengule — og glem ikke æslerne og kamelerne — hvor jeg så en strøm af sorte limousiner med tonede ruder ankomme til konferencecentret.

Og ud af de skudsikre køretøjer beregnet på personer med skjulte motiver, dunkle dagsordener, lommen fuld af bestikkelsespenge, der frygter for at blive antastet af det bundfald og affald i det Store Darwinistiske Spil, som de har betrådt på deres vej til toppen, trådte en velmenende og snarlig forsamling af teknokrater, bankmænd og -koner, mediemoguler, Silicon Valley-misforståede, støvleslikkende toppolitikere, giftblandende medicinaldirektører, elendighedsimperiets efterretningsagenter, ildelugtende illuminister, edderkoppespindoktorer, militær-industrielle møgdyr med samt en skudsikker kødrand af mænd i sort med dobbelte tonede ruder.

Så fik jeg den tanke, at hvorfor i alverden de var så rædselsslagne for indbyggerne på netop dette sted eller ikke-sted, som jo bestod udelukkende af loyaliteter for deres skumle virksomhed, hvilket var selve årsagen til, at alle imperiale pikslikkere var havnet her? Var de så paranoide over for russisk hacking, selvom de havde hacket alt russisk siden før revolutionen?

Var de bange for, at Karmas Lov ikke kunne hackes og twerkes, og at de ikke kunne slippe for regningen? Med andre ord: mødet tegnede til at blive en sammenstimling af alle topklovnene i det Store Slutspil om det Beskidte Verdensherredømme, hvor de bygger et bjerg. De havde allerede på forhånd hyret syv engle med syv basuner til at sprede død og ødelæggelse på en helt ny gammeltestamentlig måde i deres blueprint for Armageddon 2.

De skulle bare lige have bekræftet, at alle deres såkaldt allierede – læs: underkuede-korrumperede-buttfuckede – var indforståede, så de ikke faldt fra, deserterede, fik kolde fødder. Så de havde indkaldt de toptyper, den Trans-nationale Femte Kolonne, som de anså for tilstrækkeligt fordærvede til ikke at forhindre implementeringen af endnu en Stor Krig.

OG SÅ VAR DET, at jeg vågnede fra mareridtet, edderspændt, stadig rystende over hele min uskønne krop og på ingen måde lettet, men måtte konstatere, at det ikke var Helvede, jeg havde drømt om. Det var den Verden, jeg levede i!